59 53 46 98 kl. 9-13 // ungdomsskolen@kalundborg.dk

Om UngKalundborg

Hvem kan være med? 
Du kan bruge UngKalundborg hvis du:  
• Er mellem 12 og 18 år, og bor i Kalundborg Kommune.  
• Er mellem 12 og 18 år og ikke bor i Kalundborg kommune, men går på en af kommunens skoler, kan du ligeledes benytte UngKalundborgs tilbud.
  Cirkus Skole Gørlev, fra 7 år til og med 10 år. Cirkus Skole Kalundborg, fra 7 år til og med 18 år. 

Koster det noget? 
Nej. Undervisning, bøger og materialer til vores ugentlige hold er gratis. I enkelte fag kan der blive tale om, at du selv skal give et tilskud til materialer. Det vil normalt være oplyst her i programmet under det enkelte fag. Ved ture, rejser, kørekort og andre aktiviteter vil der være en egenbetaling. 

Tilmelding – hvordan? 
Du kan: 
• Tilmelde dig på UngKalundborgs hjemmeside www.ungkalundborg.dk
• Sende os en e-mail på ungdomsskolen@kalundborg.dk 
• Give os et ring på telefon 59534698 hverdage kl. 9-13. 

Problemer med tilmelding på hjemmesiden: Kontakt Brian pr. Sms 20310631 eller brls@kalundborg.dk

Er der mødepligt? 
Det er selvfølgelig frivilligt, om du vil melde dig til ét eller flere fag i UngKalundborg. Et godt råd er at lade være med at melde dig til mere, end du kan overkomme. Du har jo også lektier og måske andre fritidsaktiviteter, som skal passes. Når du først har meldt dig, skal undervisningen passes, det er vigtigt både for dig selv og de andre på holdet. Hvis du bliver forhindret i at møde, så husk at melde afbud til læreren eller UngKalundborgs kontor.

UngKalundborg er naturligvis fri, for: Snus, Puff-Bar, Nikotin, alkohol, energidrik på alle vores hold, fag, ture og klubtilbud.