Knallertkørekort
Læs alt inden du tilmelder dig!.
Når du er fyldt 15 år, må du køre knallert på offentlig vej - hvis du har et knallertkørekort. Du kan tilmelde dig og begynde på undervisningen, når du er 14½ år (14 år og 6 måneder). Vi anbefaler at du allerede tilmelder dig på dette tidspunkt, da vi har kø til holdet.
Vores hold ligger ikke på faste datoer fra sæsonens start. Grunden er, at vi tager mod tilmeldinger hele året og opretter hold efter behov. I vinterperioden kan der forekomme forlænget ventetid grundet vejret.
Undervisningen til knallert (lille knallert kategori: LK) består af 30 lektioner inklusiv teori- og køreprøve.
OBS: Har du erhvervet traktorkørekort efter den 18. januar 2013, har du ikke førerret til knallert 30. I så fald skal du have knallertkørekort, motorcykelkort eller kørekort til bil.
Førstehjælpskurset varer 8 lektioner og består af 4 lektioner i Livreddende Førstehjælp og 4 lektioner i Færdselsrelateret.
Vi indkalder dig på sms, så dobbelttjek at du har tastet rigtigt. Vi skal også have en gyldig email-adresse fra dig, som førstehjælpsbeviset sendes til. Du skal have førstehjælpsbeviset med til køreundervisningen, så det er vigtigt, at du får det gemt på din computer og printer ud med det samme du modtager det.
Du skal have pasfoto med til knallertundervisningen. Pasfotoet skal være godkendt og have størrelsen 35 x 45 mm - skolefoto er ikke er godkendt. Det er vigtigt, at billedet opfylder kravet, da det skal bruges til den ansøgning til kørekort, vi sender til borgerservice for dig.
Alle lektioner skal følges på både knallert og førstehjælp. Hvis du har fravær og skal gå om, skal du selv betale. Hvis du har tilmeldt dig og ikke møder op, skal du ligeledes betale igen for at kunne deltage.
Det koster 780 kr. at tage knallertkørekort. (300 kr. til førstehjælpskursus og 480 kr. til selve knallertundervisningen). Vær opmærksom på, at pengene bliver trukket ved tilmelding, hvorefter vi flytter dig på venteliste. Du bliver først indkaldt til førstehjælp og derefter knallertundervisning.
Det med småt: Betalinger (ungkalundborg.dk)
Obs! Vær opmærksom på at selvom der er ledige pladser på dette hold, så er det kun et opsamlingshold for at ingen skal blive afvist ved tilmelding. Når du er godkendt fra dette hold bliver pengene trukket og du bliver sat i kø til førstehjælp og knallertkørsel.
Hvis du alligevel ikke har mulighed for at deltage, har fortrudt eller *andet så giv venligst besked, kontakt Lotte ungkalundborg.dk/contact
*Ordblind, har diagnoser, svært ved undervisning eller lign.
UngKalundborg er naturligvis fri, for: Snus, Puff-Bar, Nikotin, Alkohol, Energidrik på alle vores hold, ture og klubtilbud.